Most Popular Books by Sigrid Undset

Eletään 1300-luvun Norjassa. Kaikki ei ole mennyt Kristiina Lauritsantyttären ja Erlend Nikulauksenpojan avioliitossa niin kuin Kristiina toivoi. Erlendistä on paljastunut piirteitä, joita on vaikeaa antaa anteeksi. Kristiinasta on tullut myös äiti. Äitiys on kuitenkin tuonut mukanaan rakkauden lisäksi vaikeita kokemuksia. Kun Erlend Erlendinpoika syntyy, Kristiina huomaa heti, ettei lapsi jaksa imeä rintaa tarpeeksi paljon. Kristiinan elämän ylle kokoontuu lisää tummia pilviä, kun musta surma saapuu Norjaan. "Kristiina Lauritsantytär 3: Risti" on kolmas osa Sigrid Undsetin kuuluisassa "Kristiina Lauritsantytär" -trilogiassa. Keskiajan Norjassa naisen asema ei ole kummoinen. Kristiina Lauritsantytär ei kuitenkaan alistu vanhempiensa tahtoon, vaan haluaa päättää omasta elämästään. Vaan vievätkö päätökset Kristiinaa aina oikeaan suuntaan? Nobel-voittaja Sigrid Undsetin kolmiosainen "Kristiina Lauritsantytär" johdattaa lukijan 1300-luvun Norjaan. Sigrid Undset (1882–1949) oli norjalainen kirjailija, joka voitti Nobelin kirjallisuuspalkinnon vuonna 1928. Undset työskenteli sihteerinä ennen kirjailijanuraansa. Hän julkaisi vuosien saatossa yli kaksikymmentä kaunokirjallista teosta. Undsetin kuuluisin teos on keskiajalle sijoittuva trilogia "Kristiina Lauritsantytär".

Om den norske konge Olav den Hellige (død 1030), konge 1015-1030

"Det var hennes fasta föresats att från henne skulle aldrig hennes husbonde få höra ett ord som han kunde uppfatta som att hon klandrade hans handlingar eller klagade över det öde han hade dragit över sig själv och sina söner. Men då var det inte lätt att få deras far att förstå detta: hans söner måste vänja sig vid att arbeta själva här på gården." Kristin Lavransdotter är Sigrid Undsets stora historiska romantrilogi som utspelas i Gudbrandsdalen på 1300-talet. I den tredje och avslutande delen, Korset (1922), följer vi Kristin när hon slutligen konfronterar Erlend med hans osanningar, vilket får till följd att han rider från gården. När Kristin inser att han inte tänkt återvända beslutar hon sig för att söka upp mannen som hon delat hela sitt vuxna liv med och försöka nå tillbaka till kärleken. Men i landet seglar snart stora orosmoln upp nyheten sprids om en sjukdom så hemsk att den hotar hela hennes familj. Med Kristin Lavransdotter fick Sigrid Undset sitt stora internationella genombrott och erhöll kort därefter Nobelpriset med motiveringen "förnämligast för hennes mäktiga skildringar ur Nordens medeltida liv". Nu presenteras hela trilogin i en efterlängtad nyöversättning av Gun-Britt Sundström, som även skrivit förordet i första delen. "Kristin Lavransdotter är ju känd som en av världens största kärleksromaner, men den är större än så. Visst är den erotiska passionen ett bärande tema, men märkvärdigare ändå är skildringen av kärlek till barnen (konkret, sensuellt beskriven så underligt sällsynt i litteraturen) och hur den samspelar och konkurrerar med kärleken mellan föräldrarna. Det mästerliga är den stora väven av olika slags relationer." ur Gun-Britt Sundströms förord.

Værket "Fru Hjelde" rummer Sigrid Undsets to noveller "Den lykkelige alder" (1908) og "Splinten av trold-speilet" (1917), der handler om den norske kvinde Unis liv i starten af det tyvende århundrede. Vi møder først Uni, da hun er ganske ung og endnu bor hos sine forældre. Verden ser ny og spændende ud gennem den unge piges øjne, og hendes drøm om et liv som kunstner tager form. I fortællingens anden del er Uni blevet gift med Kristian Hjelde. Nu er hun ikke længere bare Uni, men fru Hjelde, og kunsten skubbes ud i periferien af hverdagslivets mange pligter med mand, børn og husholdning. Sigrid Undset skildrer Unis store, svære kærlighed og de uforløste drømme levende og medrivende. Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og voksede op i Kristiania (nu Oslo) i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner, noveller og essays og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Ved årsskiftet 2025-2026 sluttede 400 års historie, da PostNord leverede sit sidste brev. Gyldendal fejrer brevet med en samling af smukke, hjerteskærende og euforiske kærlighedsbreve fra nogle af Nordens største forfattere. "Tak for dine søde breve" indeholder de bedste, mest lidenskabelige, lykkelige og også sorgfulde kærlighedsbreve fra H.C. Andersen, Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Herman Bang, Sigrid Undset, Selma Lagerlöf, August Strindberg, Steen Steensen Blicher, Halldór Laxness, Holger Drachmann, Carl Nielsen, Anne Marie Carl-Nielsen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Nathalie Zahle, Thorkild Bjørnvig, Edvard Collin og Estrid Bannister Good. Bogen er med forord af sangskriver Jonas H. Petersen.

This work has been selected by scholars as being culturally important, and is part of the knowledge base of civilization as we know it. This work is in the "public domain in the United States of America, and possibly other nations. Within the United States, you may freely copy and distribute this work, as no entity (individual or corporate) has a copyright on the body of the work. Scholars believe, and we concur, that this work is important enough to be preserved, reproduced, and made generally available to the public. We appreciate your support of the preservation process, and thank you for being an important part of keeping this knowledge alive and relevant.

Eletään 1300-luvun Norjassa. Kristiina Lauritsantytär voitti vanhempiensa tahdon ja nai huonomaineisen ritarin rakkaudesta. Nyt Kristiina on juuri saapunut Husabyhyn, aviomiehensä Erlend Nikulauksenpojan tiluksille. Kristiinan on aika siirtyä emännän rooliin ja ottaa Husaby haltuunsa. Edessä on kuitenkin monta estettä. Voittaako Kristiina Erlendin läheisten luottamuksen? Miten Kristiinan ja Erlendin rakkaudentäyteisen, mutta tulisen suhteen käy pitkässä juoksussa? "Kristiina Lauritsantytär 2: Emäntä" on toinen osa Sigrid Undsetin kuuluisassa "Kristiina Lauritsantytär" -trilogiassa. Keskiajan Norjassa naisen asema ei ole kummoinen. Kristiina Lauritsantytär ei kuitenkaan alistu vanhempiensa tahtoon, vaan haluaa päättää omasta elämästään. Vaan vievätkö päätökset Kristiinaa aina oikeaan suuntaan? Nobel-voittaja Sigrid Undsetin kolmiosainen "Kristiina Lauritsantytär" johdattaa lukijan 1300-luvun Norjaan. Sigrid Undset (1882–1949) oli norjalainen kirjailija, joka voitti Nobelin kirjallisuuspalkinnon vuonna 1928. Undset työskenteli sihteerinä ennen kirjailijanuraansa. Hän julkaisi vuosien saatossa yli kaksikymmentä kaunokirjallista teosta. Undsetin kuuluisin teos on keskiajalle sijoittuva trilogia "Kristiina Lauritsantytär".

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind. Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon. Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud. Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund. KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996. Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928. Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter: "De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden "Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb "historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar