Best Selling Books by Rebecca Solnit

Was die Zukunft bringt, können wir nicht sagen – stets liegt das, was vor uns liegt, im Ungewissen, also in der Dunkelheit, weil Zukunft immer schon das war, was wir daraus gemacht haben. Dieses Machen, das Tun, das Engagement und der kleine und große Aktivismus stehen im Zentrum dieses Essays, den Rebecca Solnit bereits vor fast zwanzig Jahren geschrieben hat – und der damit einem spezifischen historischen Moment entspringt, in dem vieles möglich schien. Dass sich nicht alles davon eingelöst hat, ist dabei kein Zeichen des Scheiterns oder Versagens. Denn wenn uns die Geschichte etwas lehrt, argumentiert Solnit, dann dass bisher noch jede Form des kollektiven Engagements Früchte getragen hat – wenn vielleicht auch andere als die ursprünglich angestrebten. Es ist ihr prozessualer, schöpferischer und kreativer Politikbegriff, der Rebecca Solnits Essay gerade angesichts verhärteter Fronten wieder so ermutigend macht: weil es angesichts der komplexen Gegenwart mehr als einen Weg gibt, um durch unser Engagement die Zukunft zu gestalten.

Opfølgeren til den moderne klassiker Mænd forklarer mig ting. I 12 nye skarpe og tankevækkende essays uddyber forfatteren og aktivisten Rebecca Solnit sine analyser af kønsroller og magtforhold. De handler om kvinder, som nægter at bliver tiet ihjel, om vold mod kvinder, om voldtægt-jokens historie, men også om Virginia Woolf, hollywoodfilmen Giganten og om de 80 bøger, enhver kvinde bør undgå. En rød tråd gennem essayene er tavshed og fortielse, og de mange forskellige måder kvinder – men også mænd – tvinges til tavshed på. Men også den nye feministiske bevægelse, som er ved at vokse frem, og som hastigt er i gang med at ændre vores syn på samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation. Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister. Pressen skriver: ››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹ ***** ? Femina ››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed... De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹ – Information ››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad... Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹ – Weekendavisen ››der er en uforskrækkethed over hendes essays... Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹ – Berlingske ››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd... Solnit er popfeminismens store stjerne... spiddende og morsom...‹‹ – Politiken ››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹ – Frk. Litteratur ››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. ... Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹ – Skrivepulten

Dass wir gehen, scheint uns so selbstverständlich, dass wir oft vergessen, welch kultureller Reichtum, wie viel zu bergendes Glück in unserer alltäglichen Fortbewegungsart liegt. Mit ihrer ebenso leichtfüßigen wie fesselnden kulturgeschichtlichen Expedition verfasst Rebecca Solnit eine Ode an das Gehen und macht sich auf den Weg, um auf Demonstrationen, Pilgerreisen, Bergwanderungen, Stadterkundungen und auf dem Laufband dem Geheimnis des aufrechten Ganges auf die Spur zu kommen. Zu ihrer Reiselektüre gehören dabei sowohl antike Philosophen und romantische Naturschwärmer als auch umherschweifende Surrealisten und Bergsteigerberichte. Bald euphorisch, bald nachdenklich schärft sie so unser Bewusstsein für den menschengerechten Rhythmus des Gehens, in dem Körper und Geist mit der Außenwelt zusammenfinden. Ein ebenso beglückendes wie meditatives Buch, das in Zeiten allgegenwärtiger Ankunftsversessenheit und technischer Beschleunigung zur Rebellion aufruft und längst ein Klassiker der modernen englischsprachigen Literatur geworden ist.

La figura di scrittore di George Orwell è inestricabilmente legata alla sua denuncia dei totalitarismi, quelli descritti in 1984 e nella Fattoria degli animali. Sarebbe molto semplice dimostrare quanto siano attuali quelle descrizioni, in particolare se si pensa all''erosione progressiva della vita privata e ai sistemi sempre più avanzati di controllo sociale, per concludere che Orwell aveva ragione. E invece la strada che Rebecca Solnit sceglie per dimostrare l''attualità del suo pensiero è quella che affonda nelle sue profondità, svelandoci un Orwell intimo, che coltivava rose, riconosceva il canto degli uccelli, e che aveva deciso di vivere su un''isola per poter realizzare il desiderio di possedere e lavorare in una fattoria. A partire da quelle rose, che fanno da filo conduttore all''intera trattazione, Solnit ricostruisce la biografia di Orwell gettando luce sull''importanza della bellezza, della speranza e della gioia nella sua vita e anche nella sua opera, chiamando in causa altre figure per diversi motivi emblematiche, da Tina Modotti a Stalin, dal fondatore della banca delle sementi sovietica alle lavoratrici delle serre colombiane, dove le rose vengono coltivate in una mostruosa catena di montaggio. Alla fine rileggeremo alcuni passi di 1984 scoprendo quanta bellezza contengano, la bellezza che Orwell indicava quando scriveva: «Finché sarò vivo e in buona salute continuerò ad appassionarmi alla prosa, ad amare la superficie della terra e a prender piacere dagli oggetti solidi e da ritagli di informazioni inutili. Non c’è modo di sopprimere questa parte di me».

In De moeder aller vragen rekent Rebecca Solnit af met vele misvattingen die diep in onze cultuur geworteld zijn. Het titelessay verwijst bijvoorbeeld naar de vraag die een journalist aan Solnit stelde tijdens een lezing over Virginia Woolf. Waarom bleef Woolf kinderloos? Solnit moest deze vraag zelf ook meermaals beantwoorden. Hoe vaak zou die vraag aan een mannelijke auteur worden gesteld? Dit is slechts een van de vele ingesleten denkbeelden die Solnit onder de loep neemt in de opvolger van Mannen leggen me altijd alles uit. Sinds de komst van president Trump is haar verontwaardiging over de groeiende ongelijkheid in de Westerse samenleving met de dag toegenomen. Met haar glasheldere inzichten toont ze zich een van de belangrijkste activistische schrijvers van deze tijd, zonder ook maar een moment in dogma’s te vervallen. ‘Solnit is een meester in het blootleggen van de donkere onderstromen van gewone, alledaagse situaties.’ ELLE

Rebecca Solnit non si stanca di demolire i pilastri del patriarcato. Lo fa con precisione, lucidità, ironia e molta intelligenza, oltre che con l’eleganza che contraddistingue la sua prosa. Se in Gli uomini mi spiegano le cose aveva messo in luce la prepotente arroganza con cui gli uomini pensano di poter mettere a tacere le donne sul piano della competenza, della cultura, della conoscenza, qui Solnit affronta tra gli altri temi quello della condanna delle donne a essere per prima cosa ‘fattrici’, unico modo in cui possano veramente realizzarsi. E dunque le donne si trovano spesso a dover rispondere alla domanda: perché non hai fatto figli? Come se fare figli fosse l’unica possibilità di realizzare un’esistenza e la felicità. Le donne, che vengono messe a tacere in mille modi, che hanno bisogno di narrazioni che non stigmatizzino la loro vita, non sono tenute a rispondere. Questa e altre resistenze compongono la mappa di questo libro che raccoglie – da social media, letteratura, cronaca e cultura popolare – storie di umiliazioni femminili e di aggressioni maschili perché raccontare le storie delle donne al mondo cambierà il modo in cui il mondo tratta le donne. The New Yorker

Nadie podría darte una mejor versión de Cenicienta para contar a tus hijos que Solnit, la gran pensadora feminista, autora de Los hombres me explican cosas. «Me habría encantado leerlo de pequeño. [...] Un libro poderoso, no solo para niños, que nos recuerda que la honestidad, la amabilidad y la empatía son las que nos permiten descubrir y conectar con nuestro verdadero yo, sin coronas elegantes, personas perfectas ni un “fueron felices y comieron perdices”.» -Elliot Page En esta vuelta de tuerca del cuento tradicional, la ingeniosa Cenicienta conoce a su hada madrina, acude a un baile y se relaciona con un príncipe, pero ahí termina la historia que ya conocemos: en realidad, los zapatos de cristal no resultan demasiado cómodos, la belleza no da la felicidad y la protagonista se harta de que la traten mal. Rebecca Solnit revisita este clásico con una descarada heroína que nos inspira a repensar el papel de la mujer en el mundo. Porque no podemos seguir contando esta historia como si la sociedad no hubiese cambiado, como si no faltase todavía tanto por cambiar, y porque, en el fondo, Cenicienta no es un relato sobre conseguir una vida de riqueza junto al príncipe: es una fábula sobre la transformación y lo que significa ser libre. ENGLISH DESCRIPTION No one could have written a better version of Cinderella to read to your children than Solnit, the great feminist thinker, author of Men Explain Things to Me. "Cinderella Liberator is something I desperately wish I had read when I was a child. […] This is a powerful book, not only for children, but also a beautiful reminder for us all that honesty, kindness, and empathy are what will lead us to discover and connect to our true selves, not a fancy crown, not a ‘perfect’ person, and not a ''happily ever after.’”—Elliot Page In this modern twist on the classic story, Cinderella meets her fairy godmother, goes to a ball, and makes friends with a prince. But that is where the familiar story ends. In all reality, glass slippers are not very comfortable, beauty does not guarantee happiness, and the protagonist gets fed up with being treated badly. Instead of waiting to be rescued, Cinderella learns that she can save herself and those around her by being true to herself and standing up for what she believes. Rebecca Solnit reimagines this classic fairy tale with a fresh, feminist Cinderella and new plot twist that will inspire young readers to rethinking the role of women and change the world. Because we cannot continue to tell this story as if society had not changed drastically, as if there still wasn’t so much to change, and because, deep down, Cinderella is not a story about achieving a life of wealth with a prince: it is a fable about transformation and what it means to be free.

«Tutti noi abbiamo diverse ‘madri’ – intellettuali, ispiratrici, politiche – Rebecca Solnit è una delle mie» Emma Watson «Rebecca Solnit è la voce della resistenza» New York Times Magazine «Scegliere di essere una principessa va assolutamente bene. È quando non si può scegliere che non va bene. Questa Cenerentola è libera di scegliere di esprimere i propri desideri e darsi da fare per realizzarli. Questo è il dono di Rebecca Solnit ai bambini e ai ragazzi di oggi» School Library Journal UNA DELLE FIABE PIÙ AMATE DI SEMPRE RISCRITTA DALLA PALADINA DEL FEMMINISMO CONTEMPORANEO C’era una volta una bambina di nome Cenerentola, costretta a servire una crudele matrigna e due indifferenti sorellastre. Finché un bel giorno incontra la sua fata madrina, va a un ballo e conosce il principe. È la fiaba che tutti conosciamo, ma è solo l’inizio di questa storia. Qui Cenerentola vuole farsi degli amici, imparare a non rinnegare il suo passato, a migliorare il presente e a realizzare i suoi sogni senza aver timore di chiedere aiuto agli altri. In sella al suo cavallo pomellato e con una fetta di torta sempre pronta da offrire, insegna a tutti la libertà di scegliere. Un classico con finale a sorpresa in cui tutti hanno diritto a una seconda possibilità.

Découverte en France grâce à Ces hommes qui m''expliquent la vie, Rebecca Solnit, essayiste féministe de renommée internationale, a longtemps connu l''adversité avant de pouvoir faire entendre sa voix. Souvenirs de mon inexistence revient sur son parcours personnel depuis son installation à San Francisco à l''âge de 19 ans jusqu''à l''émergence de l''écrivaine reconnue qu''elle est devenue. A travers ce récit autobiographique, elle explore les différentes facettes de ce qu''elle appelle l''« inexistence » imposée aux femmes par les hommes et plus généralement aux minorités par la société. Puiser dans son vécu lui permet d''étayer une réflexion sur l''identité, sur son rapport à la lecture et à l''écriture tout en donnant quelques pistes pour concevoir un monde meilleur : chaque individualité, si opprimée et niée soit-elle, a la capacité de lutter contre la violence systémique dès lors qu''elle comprend qu''elle n''est pas seule. Traduit de l''anglais (Etats-Unis) par Céline Leroy

Em seu ensaio icônico “Os Homens Explicam Tudo para Mim”, Rebecca Solnit foca seu olhar inquisitivo no tema dos direitos da mulher começando por nos contar um episódio cômico: um homem passou uma festa inteira falando de um livro que “ela deveria ler”, se

Solnit reflexiona sobre los logros cruciales que han conseguido los activistas de base en multitud de protestas y revoluciones, desde las más conocidas y estudiadas como el movimiento de los derechos civiles estadounidenses o la caída del Muro de Berlín, a otras como las exitosas protestas contra las pruebas nucleares en Nevada o la restauración del río Los Ángeles.

Cette étude divertissante considère la marche comme un art, avec ses maîtres, ses lieux de culte et son histoire. Rebecca Solnit évoque les différentes écoles de cet art qui célèbrent la beauté des paysages et du grand air. Par ailleurs, elle étudie les pèlerinages, les marches de protestation, les flâneries urbaines, le nomadisme des comédiens et des musiciens, les voyages à pied des compagnons du devoir et différentes pérégrinations qui, parfois, constituent de véritables rites de passage pour les jeunes. Le rythme de la marche a été ressenti par des philosophes et des écrivains comme propice à la réflexion, voire à la création. S''appuyant sur des citations et des anecdotes, Rebecca Solnit montre à quel point on saisit le monde à travers le corps et le corps à travers le monde. Mais ce " livre parcours " comprend aussi un véritable réquisitoire contre tout ce qui, aujourd''hui, empêche l''exercice de la marche. La rue est un espace démocratique par excellence, et la libre circulation du promeneur en ville et à la campagne une revendication plus nécessaire que jamais... A notre époque, l''art de la marche devient une pratique fondamentale et subversive dans les pays occidentaux.